Forberedelse til medborgerskabsprøven (2018)

Uddannelse

Uddannelse er meget vigtig, da de fleste job på det danske arbejdsmarked kræver, at man har en uddannelse. Det danske samfund kaldes ofte et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde, hvor viden er den vigtigste ressource. Derfor spiller uddannelse en helt afgørende rolle for unge og voksne. Uddannelse er som regel gratis i Danmark.

Ungdomsuddannelser

Efter folkeskolen vælger langt de fleste unge – ca. 94 % af en årgang – at søge ind på en ungdomsuddannelse. Der er to forskellige former for ungdomsuddannelser: De gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

De gymnasiale uddannelser

De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge til videregående uddannelser, og uddannelserne foregår normalt på gymnasier og erhvervsskoler. På de offentlige gymnasier er undervisningen gratis. Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser:

• Uddannelsen til studentereksamen, det almene gymnasium (stx)
• Uddannelsen til højere handelseksamen (hhx)
• Uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx)
• Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf)
Stx-, hhx- og htx-uddannelserne varer tre år. Her kan unge, der har afsluttet grundskolen med 9.-klasseprøven, blive optaget.
Hf-uddannelsen varer to år. Her kan unge, der har afsluttet grundskolens 10. klasse, blive optaget.
Alle fire gymnasiale uddannelser afsluttes med en eksamen, som giver adgang til en videregående uddannelse.

På det almene gymnasium (stx) arbejdes der i høj grad videre med de fag, som de unge har haft i folkeskolen: fx sprog, historie, matematik, samfundsfag, fysik/kemi og biologi. Uddannelsen afsluttes med en studentereksamen.
På hf (højere forberedelseseksamen) har man stort set de samme fag som i det almene gymnasium. Hf-uddannelsen er særligt rettet mod personer, der har afsluttet 10. klasse eller har været ude af skolen i nogle år.

Gennemsnitsalderen er derfor som regel højere på hf end i gymnasiet. Uddannelsen afsluttes med en hf-eksamen.

På hhx (højere handelseksamen) er der undervisning i fag, der har med handel at gøre, fx økonomi, afsætning og international økonomi. Men der er også undervisning i fx sprog, matematik og samfundsfag. Undervisningen foregår normalt på en erhvervsskole (handelsgymnasium). Uddannelsen afsluttes med en højere handelseksamen.

På htx (højere teknisk eksamen) er der undervisning i naturvidenskabelige og teknologiske fag.
Men der er også undervisning i fx sprog og matematik. Undervisningen foregår normalt på en erhvervsskole (teknisk gymnasium). Uddannelsen afsluttes med en højere teknisk eksamen.

Tilgangen af elever/kursister på de fire gymnasiale uddannelser:

Stx (studentereksamen) ca. 63 %
Hf (højere forberedelseseksamen) ca. 7 %
Hhx (højere handelseksamen) ca. 19 %
Htx (højere teknisk eksamen) ca.10 %

De fleste unge, der tager en gymnasial uddannelse, fortsætter på en anden uddannelse bagefter, fx på universiteter, professionshøjskoler eller handelshøjskoler.

Erhvervsuddannelserne

Efter folkeskolen kan man også vælge en erhvervsuddannelse. De mange erhvervsuddannelser henvender sig til alle erhverv i Danmark fx inden for industri, håndværk, medier, it, byggeri, anlægsarbejde, jordbrug, gartneri , handel, service , sundhed og pædagogik. Uddannelserne fører til job som fx industritekniker, mekaniker, VVS’er, elektriker, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, kok, smed, butiksassistent, murer, mediegrafiker, frisør og meget mere.

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb på en erhvervsskole og et hovedforløb.
I hovedforløbet kombinerer man skoleundervisning på en erhvervsskole med praktikuddannelse. Praktikuddannelsen får man som regel i en virksomhed. Når man har en uddannelsesaftale med en virksomhed, får man løn både i praktiktiden og i skoletiden. En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1 1⁄2 og 5 3⁄4 år, alt efter hvilken uddannelse der er tale om. Hvis eleverne ikke kan nde en praktikvirksomhed efter grundforløbet, kan de i de fleste tilfælde få praktikuddannelse på et praktikcenter. Så får de ikke løn, men skolepraktikydelse på ca. SU-niveau.

I en del erhvervsuddannelser kan man supplere uddannelsen med ekstra skoleundervisning og få generel studiekompetence (eux), så man både får uddannelsesbevis med direkte adgang til job (fx som elektriker) og eux-bevis med ret til at starte på en videregående uddannelse.

De videregående uddannelser

De fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse. Det samme gør en del unge fra erhvervsuddannelserne. De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i Danmark og EU.
De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav om, at man har haft bestemte fag på sin gymnasiale uddannelse, eller at man har et bestemt karaktergennemsnit.

De videregående uddannelser kan tages på erhvervsakademier, på professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og på universiteter.

Erhvervsakademier

På et erhvervsakademi kan man tage en erhvervsakademiuddannelse, hvor man uddannes til et bestemt job eller til at arbejde i en bestemt branche. Det kan fx være job som laborant, el-installatør eller et arbejde i en bank. Undervisningen er kombineret med praktik. En erhvervsakademiuddannelse er en kort videregående uddannelse, der normalt tager 2 år.
Professionshøjskoler (University colleges)
På professionshøjskoler kan man tage en professionsbacheloruddannelse, hvor
man uddannes til et bestemt job. De fleste professionsbachelorer kommer til at arbejde inden for det offentlige, fx som folkeskolelærer, jordemoder, sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog eller fysioterapeut. Men man kan fx også blive journalist eller komme til at arbejde med kommunikation. En professionsbacheloruddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, der normalt tager 3-4 år. Der indgår mindst et halvt års praktik i disse uddannelser.

Universiteter

På universiteter eller andre højere læreanstalter kan man tage en lang videregående uddannelse. En lang videregående uddannelse kan være inden for sundhedsvidenskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller økonomi), humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab (fx biologi, fysik eller kemi), kunst (fx musik eller design) eller teknisk videnskab (fx ingeniørvi- denskab). De fleste lange videregående uddannelser er delt op i en treårig bacheloruddannelse, der følges op af en toårig kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark. Der er universiteter på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Økonomisk støtte i forbindelse med uddannelse
Staten kan give økonomisk støtte, hvis man studerer på en uddannelse, der er godkendt. Denne støtte kaldes i daglig tale SU, som er en forkortelse for Statens Uddannelsesstøtte. Man kan få SU, når man er indskrevet på en uddannelse, som er godkendt til SU, og hvis man opfylder betingelserne for at få SU. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man søge Styrelsen
for Videregående Uddannelser om at få samme økonomiske støtte som danske statsborgere.

Voksen- og efteruddannelse

Der er en lang tradition for efteruddannelse i Danmark. Man taler ofte om, at livslang læring (læring gennem hele livet) er vigtig. Flere og flere voksne, som allerede har et job, fortsætter med at uddanne sig, ofte fordi det giver bedre muligheder på arbejdsmarkedet.
Folk, der allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, har mange muligheder for at videreuddanne sig. De kan fx tage en diplomuddannelse, som er en uddannelse på deltid, hvis faglige niveau svarer til bachelor på universitetet. Den tager mellem 1 og 2 år, og man betaler for at gå på uddannelsen. Mange skoler, der tilbyder videregående uddannelser, har kurser, hvor det er muligt at læse ét fag ad gangen.

Voksne kan også tage korte AMU-kurser. AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser og er korterevarende kursusforløb primært rettet mod faglærte og ufaglærte. Der er omkring 3.500 forskellige arbejdsmarkedsuddannelser inden for handel, administration og ledelse, sundhed, bygge/ anlæg, jordbrug, køkken/restaurant, metalindustri, transport m.m. Hvis en person fx har problemer med at stave, læse eller regne eller er ordblind, kan han eller hun tage kurser på VUC (voksenuddannelsescentre).
På VUC er det også muligt at tage enkeltfag på folkeskoleniveau, fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Den gymnasiale uddannelse hf kan også tages som enkeltfag* for voksne på VUC eller på andre institutioner.