1. Skole
Der er undervisningspligt i Danmark.
Alle børn skal have mindst ti års undervisning.
De fleste forældre vælger at sætte deres barn i folkeskolen.
Forældrene kan dog også vælge, at barnet skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen.
De kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole.
Her skal forældrene betale direkte til skolen for barnets skolegang.
Det skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen.
Det er et krav, at børn på friskoler og privatskoler skal lære det samme som børn i folkeskolen.
Folkeskolen
De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen. F
olkeskolen er gratis for alle børn og varer 10 år.
Børnene starter i børnehaveklassen, når de er omkring seks år gamle.
Her begynder børnene at lære bogstaver og tal.
Efter børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse.
Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse.
Der undervises i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie, samfundsforhold, kristendomskundskab, musik, idræt (sport) og madkundskab (madlavning).
Et andet vigtigt formål med undervisningen i folkeskolen er at sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og dermed forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund.
Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene kan også lave elevråd og på den måde få indflydelse, når der skal tages beslutninger på skolen.
Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen. Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer gennem samarbejde.
Det er også ofte en del af skolegangen, at eleverne sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler.
En folkeskole har som regel tre trin: Indskolingen, som går fra børnehaveklassen til 3. klasse.
Mellemtrinnet, som går fra 4. til 6. klasse.
Udskolingen, som går fra 7. til 9. klasse.
Efter 9. klasse kan man vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddannelsessystemet, eller direkte ud på arbejdsmarkedet. 10. klasse er frivillig, men ca. halvdelen af alle elever tilmelder sig 10. klasse.
Nogle elever tager 10. klasse på deres egen skole, hvis den har en 10. klasse.
Andre vælger at tage 10. klasse på en efterskole eller fri fagskole, hvor man bor og går i skole med andre unge.
Rammerne for folkeskolen er fastlagt i folkeskoleloven.
I den står der bl.a., hvad formålet med folkeskolen er, hvad der skal undervises i, og hvor mange timer eleverne skal have.
Formålet med folkeskolen er, at den i samarbejde med forældrene skal give eleverne viden og færdigheder, der Forbereder dem til at uddanne sig videre og giver dem lyst til at lære mere Gør dem fortrolige med dansk kultur og historie Giver dem forståelse for andre lande og kulturer Hjælper dem til at forstå, hvordan mennesket og naturen påvirker hinanden.
Desuden har folkeskolen som formål, at hver enkelt elev udvikler sig alsidigt.
Det betyder blandt andet, at eleven ikke kun skal have boglig viden, men også skal udvikle sig personligt og socialt.
Folkeskolen skal også lære børnene at samarbejde.
Undervisningen er derfor ind imellem tilrettelagt sådan, at eleverne lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer gennem samarbejde.
Der kan også indgå udflugter og lejrskoler sammen med lærerne i undervisningen.
Her skal børnene lære nye måder at samarbejde og være sammen med hinanden på. Eleverne skal også lære at tænke kritisk og selvstændigt.
De skal lære at argumentere for deres meninger.
Man arbejder derfor i de fleste fag med en form for undervisning, der sikrer, at eleverne kan diskutere det faglige stof, de lærer, og forstå det i forhold til deres hverdag.
Folkeskolen skal forberede eleverne til at have medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Skolen skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Det er ofte i fagene historie, dansk og samfundsfag, at eleverne undervises i Dette.
Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Et elevråd består af mindst en elev fra hver klasse.
Elevrådet er først og fremmest med til at bestemme sager, der har med elevernes egen skoledag at gøre som fx mad i kantinen.
Skolen kan også spørge elevrådet, hvad det mener om større beslutninger på skolen.
Mindst to repræsentanter fra eleverne sidder også med i skolebestyrelsen.
Der er fastsat fælles mål for, hvad eleverne skal lære i alle fag, og undervisningen planlægges med henblik på, at eleverne kan nå målene.
Lærerne arbejder ofte sammen i team, dvs. de arbejder sammen i grupper.
Et team kan fx arbejde sammen om, hvordan undervisningen i nogle bestemte klasser skal være, eller hvordan man løser problemer i undervisningen.
Eleverne er normalt inddelt i klasser, og hver klasse har en eller flere klasselærere, som er ansvarlige for kontakt med elever, forældre, klassens andre lærere og skolens ledelse.
På nogle skoler skifter man klasselærer, når man kommer op på mellemtrinnet og igen i udskolingen.
Eleverne har dog ofte de samme klassekammerater gennem hele deres skoletid.
Der skal for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin laves en elevplan, som er lærerens vurdering af, hvordan eleven klarer sig fagligt i et fag.
Klasselæreren kan også vurdere, hvordan eleven klarer sig socialt, dvs., hvordan eleven fungerer sammen med de andre elever og med lærerne.
I elevplanen beskriver læreren også, hvad eleven skal have fokus på i det kommende år.
Hvis en elev har brug for støtte i mere end 9 undervisningstimer om ugen, skal eleven have tilbudt specialundervisning, hvor eleven fx bliver undervist sammen med andre elever, som måske har brug for at blive undervist på en anden måde, end den der bruges i klassen.
Specialundervisningen skal være tilrettelagt, sådan at eleverne kommer igennem de samme fag og emner som deres klasser.
Elever skal som udgangspunkt undervises i en almindelig klasse og kan kun komme i en specialklasse, hvis de har et særligt behov for det.
Fra børnehaveklassen til 7. klasse får børnene ikke karakterer i folkeskolen.
Men fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag mindst to gange om året. Efter 9. klasse aflægger eleverne prøve i mange fag.
Efter 10. klasse kan eleverne også aflægge prøve i mange fag.
Prøverne kan være både mundtlige og skriftlige.
Eleverne får karakterer.
Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder 7-trins-skalaen.
Den højeste karakter er 12, og den laveste karakter er -3. 7-trins-skalaen bruges overalt i det danske uddannelsessystem.
Skole-hjem-samarbejde
Samarbejdet mellem skolen og hjemmet er en vigtig del af arbejdet i folkeskolen.
Målet med samarbejdet er at støtte elevens læring og trivsel.
Undersøgelser af læring viser, at elever lærer bedre, når de hjemme taler om, hvad de lærer i skolen, og når skolen sørger for, at forældrene ved, hvad der foregår i skolen.
Skole-hjem-samtaler På de fleste skoler inviteres forældrene mindst én gang om året til en samtale med barnets lærere.
Det hedder Skole-hjem-samtaler.
I de ældste klasser er eleverne som regel med til samtalen.
Til skole-hjem-samtalen snakker barnets lærer eller lærere med forældrene og evt. barnet om Hvordan barnet har det socialt i klassen Hvordan barnets faglige niveau er Elevplanen og hvad der skal være fokus på i de næste måneder Hvordan forældrene evt. kan hjælpe, hvis der er problemer En skole-hjem-samtale varer som regel omkring 15 minutter.
På nogle skoler har man ansat en skole-hjem-vejleder, som fx kan være en lærer eller en pædagog.
Skolehjem-vejlederens opgave er at styrke* dialog og samarbejde mellem skolen og hjemmet for at styrke eleverne fagligt og socialt.
Forældremøder og klasseråd Forældremøder i klassen holdes på de fleste skoler en til to gange om året. Lærerne kan fx fortælle om, hvordan de har planlagt skoleåret og om, hvordan der arbejdes i klassen.
På forældremøderne kan forældrene også diskutere, hvilke regler de ønsker skal gælde i klassen, fx omkring fødselsdage, madpakker eller trivsel* i klassen.
På forældremøder kan man også vælge kontaktforældre eller et klasseråd. Et klasseråd har flere opgaver.
Det kan arrangere klassefester eller lejrskoler; det kan tage sig af sociale problemer i klassen, hvis der er børn, som bliver drillet; eller det kan sørge for, at fx kritik af forhold på skolen kommer videre til skolebestyrelsen.
Skolebestyrelser
På alle folkeskoler skal der være en skolebestyrelse. En skolebestyrelse består af repræsentanter for forældrene, personalet og eleverne, og evt. op til to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
Forældrene udgør flertallet i skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen fastsætter blandt andet, hvordan forældresamarbejdet skal foregå. Skolebestyrelsen kan også være med til at bestemme, hvordan pengene til undervisning skal Bruges.
De frie grundskoler og efter skoler De fleste af børnene af en årgang går i folkeskolen.
Nogle af børnene går i de frie grundskoler (fx religiøse friskoler eller privatskoler).
Frie grundskoler Frie grundskoler er selvejende institutioner, som kan være fx kristne (fx katolske) eller muslimske.
Det kan også være skoler, der arbejder med en specifik pædagogik eller undervisningsmetode.
Man kan fx samle timerne i de forskellige fag sådan, at man har dansk i en periode, tysk i en anden periode og matematik i en tredje.
Undervisningen i de frie grundskoler skal stå mål med, hvad der i almindelighed kræves i folkeskolen. Man skal normalt betale for at have sit barn på en fri grundskole.
De fleste frie grundskoler får økonomisk støtte fra det offentlige. Efterskoler I 8., 9. eller 10. klasse kan unge vælge at gå på efterskole.
En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og får Undervisning. På efterskolerne har eleverne almindelige fag som dansk, engelsk, matematik og idræt.
Og så kan de også vælge en række valgfrie fag, som fx kan være drama, musik, billedkunst, IT eller madlavning.
De valgfrie fag er forskellige fra skole til skole, og det er ofte kreative eller praktiske fag.
Mange unge vælger at gå på efterskole for at prøve noget nyt, få nye klassekammerater og prøve at flytte hjemmefra for en periode og måske tænke over, hvilken ungdomsuddannelse de vil fortsætte på. Det koster penge at gå på en efterskole.
Der er dog mulighed for at få økonomisk støtte til et ophold under særlige omstændigheder.
