8. Forenings- og fritidsliv

I Danmark er der en lang tradition for at danne foreninger. Her mødes mennesker om fælles interesser eller mål. Foreningerne er med til at skabe sociale fællesskaber i det danske samfund. Her mødes nemlig ofte mennesker med forskellig baggrund . Dvs., at der her kommer mennesker fra forskellige sociale lag, med forskellige politiske holdninger og forskellig etnisk baggrund.

Foreningslivet i Danmark

I Danmark er en meget stor del af befolkningen medlem af en forening. Faktisk er omkring 90 % af borgerne i Danmark medlem af mindst én forening. Alle har ret til at danne en forening i Danmark. Myndighederne skal altså ikke først godkende en forening, som borgerne ønsker at danne. Det gælder også for udlændinge. Retten til at danne en forening hænger sammen med forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden. Det står i grundloven, at alle i Danmark har ret til at forsamles og ytre sig i det offentlige rum på lovlig vis.

Der findes mange foreninger, organisationer og klubber i Danmark, hvor medlemmerne mødes omkring fælles interesser og aktiviteter. Der findes fx idrætsforeninger, boligforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, indvandrerforeninger, religiøse foreninger og foreninger for folk med en særlig hobby.

Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre forholdene for bestemte grupper, fx mennesker med handicap, forskellige patientgrupper, ældre eller homoseksuelle. Der findes også foreninger, der arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller dyrevelfærd. Og ud over foreninger findes der også mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde. Her spiller folk fx kort, diskuterer, dyrker en fritidsinteresse eller lytter til foredrag.

Mange borgere er medlem af en forening, fordi de har en interesse, de gerne vil dyrke, og fordi de gerne vil dyrke denne interesse sammen med andre mennesker. Foreninger giver altså en god mulighed for at lære andre at kende og danne sociale relationer og netværk. Det kan også have betydning for beskæftigelsesmulighederne. Mange mennesker får job gennem deres netværk, og foreninger kan være et godt sted at danne netværk. De fleste arbejdsgivere synes, det er positivt, at jobansøgere er aktive i en forening.
Mange af foreningerne er baseret på frivilligt arbejde. At være frivillig betyder, at medlemmer af foreningen eller andre udfører arbejde for foreningen uden at få løn for det. I Danmark udfører ca. 35 % af befolkningen regelmæssigt frivilligt arbejde. Foreningernes økonomiske indtægter stammer blandt andet fra medlemmernes kontingent , offentlige tilskud og private aktører såsom fonde og virksomheder.
Idrætsforeninger

Mange børn og unge er aktive i foreninger i deres fritid. Der findes en lang række foreninger, der henvender sig til børn og unge. Fx findes der idrætsforeninger, hvor børnene kan gå til fodbold, håndbold, ridning, tennis, badminton, svømning, boksning, karate eller gymnastik. Børnene mødes ofte en eller to gange om ugen til træning. Mange foreninger deltager også i turneringer, hvor der bliver arrangeret kampe mod andre foreninger. Her spiller fx fodboldholdene i de nærliggende kommuner mod hinanden. Sådanne kampe spilles normalt i en weekend.

Det er almindeligt, at forældrene skal betale et kontingent til foreningen, for at barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med til at dække de udgifter, som foreningen har til fx spilletrøjer eller redskaber. Mange forældre deltager også aktivt i de foreninger, deres børn går i. De kan fx være trænere, hjælpere eller hente og bringe børn til de forskellige arrangementer. Forældrenes opbakning og støtte er vigtig for livet i foreningen, fordi de er afhængige af frivilligt arbejde.

De fleste idrætsforeninger har også aktiviteter for voksne. Her kan alle borgere dyrke deres interesse for sport og idræt. Man skal normalt betale kontingent. Idrætsforeninger er meget udbredte i hele landet.

Der findes idrætsforeninger for store og populære sportsgrene som fx fodbold, håndbold, badminton og gymnastik. Og der findes foreninger for mindre idrætsgrene som fx dans, ridning og sejlsport. I den enkelte kommune findes der oversigter over, hvilke idrætsforeninger der findes lokalt.

Frivilligt socialt arbejde

Man kan også være frivillig i en forening, der laver socialt, sundhedsmæssigt eller humanitært arbejde. Det er foreninger, der hjælper andre mennesker, der har brug for støtte.

Eksempler på frivilligt socialt arbejde kan være:

• Lektiecaféer, hvor man hjælper skolebørn med lektierne
• Venskabsfamilier, hvor én familie hjælper en anden familie, der har behov for støtte, fx i forbindelse med børnenes skolegang eller pasning af børnene m.m.
• Mentorordninger, hvor man som mentor giver gode råd til fx en studerende, som har behov for støtte og vejledning til at klare uddannelsen
• Væresteder, hvor man kan hjælpe til, så fx hjemløse kan komme og få et måltid mad eller en kop kaffe
• Besøgsvennetjenester, hvor ældre mennesker der er ensomme, får besøg af en frivillig besøgsven
• Forskellige rådgivningsaktiviteter, fx telefonlinjer for mennesker i krise som børnetelefonen, Livslinjen, der rådgiver mennesker med selvmordstanker, og LOKKs akuttelefon for kvinder i krise på grund af voldsudsættelse.
Aftenskoler

Mange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor man kan få undervisning i mange forskellige emner om aftenen. Udgangspunktet for undervisningen
er at give almen og faglig indsigt og styrke den enkeltes evne til at tage ansvar for sit eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. Der er derfor heller ikke eksamen på aftenskoler. Man skal betale for at gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i sprog, matematik, geografi eller historie. Undervisningen kan også handle om børneopdragelse eller kulturelle emner. Der er også undervisning i gymnastik, madlavning, syning, maling, sang og meget andet. Mange aftenskoler har også særlige tilbud til folk, der kommer fra andre lande.

Det er som regel oplysningsforbund, der står for de forskellige aftenskoletilbud. Det kan fx være:

• AOF, Arbejdernes Oplysningsforbund
• LOF, Liberalt Oplysningsforbund
• FOF, Folkeligt Oplysningsforbund
• DOF, Dansk Oplysningsforbund
• FORA

Højskoler
Højskolen er en del af den danske tradition for, at alle borgere livet igennem skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Der er omkring 70 forskellige højskoler i Danmark. På en højskole er der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt og samtidig lære nye mennesker at kende.
Højskolerne tilbyder kurser i fx filosofi, religion, kunst, litteratur, sport og politik. Der er bådekorte og lange kurser på højskolerne. De korte kurser varer omkring en uge og ligger ofte i sommerferien. Det kan være kurser, hvor man snakker om litteratur, kunst eller musik, eller hvor man maler og tegner. De lange kurser varer som regel mellem tre og fem måneder. Der er også nogle – især unge mennesker – der bruger et højskoleophold til at finde ud af, hvilken erhvervsuddannelse, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse han eller hun vil vælge. Ud over undervisningen er der også mange andre aktiviteter, som fx udflugter og rejser.
Man bor normalt på højskolen under sit ophold. Man skal betale for et højskoleophold, men der er forskellige muligheder for at få økonomisk støtte til opholdet.

Højskolen er bl.a. inspireret af N.F.S. Grundtvig (1783-1872), som var en dansk digter og præst. Hans ideer om skole og læring fik stor betydning for bl.a. udviklingen af højskoler i Danmark. Grundtvig så undervisning for alle som en måde at skabe demokrati på i samfundet.

Han mente, det var vigtigt, at børn og voksne lærte at tænke selv. De skulle ikke bare lære det, der stod i bøgerne, udenad. Undervisningen skulle gøre eleverne personligt engagerede i det, de læste. De skulle lære for deres egen skyld og ikke kun for at få gode karakterer. Man går derfor heller ikke til eksamen på en højskole.
Biblioteker

Der er folkebiblioteker i alle kommuner. De er et tilbud til alle borgere. Her kan man gratis låne bøger, magasiner, musik, film og computerspil. Hvis man vil låne noget, skal man enten bruge sit sundhedskort eller et lånerkort, man kan få på biblioteket.

De fleste materialer er på dansk, men man kan også låne bøger og spil på andre sprog. Hvis ens lokale bibliotek ikke har de materialer, man har brug for, kan biblioteket som regel bestille dem hjem fra et andet bibliotek.
Der er gratis adgang til computere og internet, man kan læse dagens aviser, og man kan få hjælp til at finde bestemte informationer eller materialer. På bibliotekerne ligger der også mange nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder om fx sundhed eller nye skatteregler.
Mange biblioteker har lektiecaféer, hvor frivillige, fx pensionerede lærere eller studerende, kommer og hjælper børnene med at læse lektier. Bibliotekerne arrangerer udstillinger, viser film og børneteater og inviterer til foredrag.