Forberedelse til medborgerskabsprøven (2018)

Familieliv

Det er de enkelte familiers ansvar at få livet i familien til at fungere og at give børnene trygge forhold at vokse op i.

Men samfundet har en række tilbud, der er med til at skabe gode rammer for familielivet. Man har fx ret til barselsorlov, og der er tilbud om børnepasning. Samtidig er der nogle regler i samfundet, som beskytter børns, mænds og kvinders rettigheder. De gælder også i hjemmet.

Familielivets mange former

Den mest almindelige familieform i Danmark er kernefamilien, som består af en kvinde og en mand og deres fælles børn. Men familielivet kan også have andre former. I nogle familier har den ene eller begge parter været gift før. Deres familie kan bestå af børn fra begges tidligere ægteskaber og fælles børn fra det nuværende ægteskab. Der er også familier, hvor forældrene ikke er gift.
Herudover er der familier, hvor parterne er af samme køn, og familier, hvor børnene er adopterede fra fx Asien. Der er små familier, som består af enlige med deres børn, og der er familier, hvor man bor flere generationer sammen.

Ægteskab og parforhold

Der gælder nogle enkle regler om ægteskab i Danmark. For det første er det ikke tilladt at være gift med mere end én person ad gangen.
Når man bliver gift, skriver man derfor under på, at man ikke er gift i forvejen. For det andet kan man selv vælge, om man vil gifte sig med en person af sit eget køn eller en person af det modsatte køn. For det tredje må man ikke tvinge en person til at gifte sig mod personens vilje. Begge parter skal ønske ægteskabet. For det fjerde skal man normalt være fyldt 18 år.

Selv om man kan blive gift, fra man er 18 år, gifter de este sig først, når de er færdige med deres uddannelse eller har fået børn. Man kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i trossamfund , som har præster eller andre religiøse ledere, der har lov til at vie par.

I de fleste familier i Danmark har både manden og kvinden et job, og de deles normalt om opgaverne i hjemmet.
Når man er gift, skal man som udgangspunkt sørge for hinanden økonomisk. Det betyder, at man ikke kan få visse former for økonomisk hjælp fra kommunen, hvis ens ægtefælle har en indtægt eller formue af en vis størrelse. Det samme gælder for visse ydelser for par, der lever sammen uden at være gift.
Homoseksuelle par kan blive gift på lige fod med andre par. Og homoseksuelle kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle.

Når et ægtepar har børn, får forældrene fælles forældremyndighed over børnene. Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene skal tage vigtige beslutninger om barnet i fællesskab. Det kan fx være, hvad barnet skal hedde, barnets opdragelse, hvilken religion det skal have, eller hvor det skal passes, hvis forældrene arbejder.

Mange par vælger at bo sammen – og eventuelt få børn – uden at være gift. Hvis de får børn, har de bl.a. fælles forældremyndighed, hvis de i forbindelse med barnets fødsel afgiver en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

Skilsmisse

I Danmark ender ca. 45 % af alle ægteskaber med en skilsmisse. Hvis man ikke ønsker at fortsætte sit ægteskab, har man ret til at få separation. Separation er en slags prøvetid, hvor man stadig er gift, men normalt bor hver for sig. Efter 1⁄2 års separation, har man ret til skilsmisse. Er ægtefællerne enige herom, kan de dog også blive skilt med det samme (altså uden at blive separeret). Selv om der er uenighed, kan man i visse situationer også blive skilt med det samme, hvis der fx er tale om utroskab eller vold. Efter en skilsmisse har begge parter ret til at gifte sig igen.
Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det forældrene selv, der aftaler, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de ikke kan blive enige, kan de få hjælp og rådgivning i statsforvaltningen. Kan forældrene fortsat ikke blive enige, kan statsforvaltningen træffe en afgørelse om samvær, og domstolene kan træffe afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl. Dette gælder også for forældre, der aldrig har været gift med hinanden. Mange børn, hvis forældre ikke bor sammen, bor hos forældrene på skift.

Hvis forældrene flytter sammen med en ny partner, får børnene en ny familie (”papmor”, ”papfar” og måske ”papsøskende”). Men der er også mange, der efter en skilsmisse lever alene med børnene som enlige forældre.

Graviditet, fødsel og barselsorlov

Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jordemoder. Formålet med undersøgelserne er at sikre, at kvinden og barnet har det godt under graviditeten. Hvis der opstår problemer under graviditeten, kan man få hjælp på et sygehus eller et sundhedscenter, hvor der er tilknyttet en jordemor. Jordemoderen kan desuden fortælle om, hvilke tilbud om fødselsforberedelse der er. Til fødselsforberedelse lærer man fx om, hvad der sker med kroppen under graviditeten, og om hvordan barnet udvikler sig. Desuden lærer man, hvordan man kan gøre fødslen lettere.

I Danmark føder de fleste på et sygehus, men man kan også føde hjemme. Hvis man føder på et sygehus, er det almindeligt, at partneren, et familiemedlem eller en nær ven er med til fødslen. Efter fødslen kan man få vejledning på sygehuset, fx om pleje af barnet eller om amning.

Forældre til nyfødte børn får besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken undersøger barnet, følger dets udvikling og vejleder og rådgiver forældrene, så de får den bedst mulige start med barnet. Besøgene er gratis.

Alle kvinder har ret til at holde fri fra arbejde i en periode, før og efter at de har født. De sidste 4 uger før forventet termin kaldes graviditetsorlov, mens de første 14 uger efter barnets fødsel kaldes barselsorlov.
Barnets far har også ret til at få fædreorlov i en periode på 2 uger efter barnets fødsel. Nogle arbejdspladser har aftaler om, at de ansatte får løn under orloven. Hvis man ikke kan få løn under orloven, kan man normalt få barselsdagpenge af kommunen. Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til forældreorlov i op til 32 uger. Tilsammen har de ret til dagpenge i 32 uger.

I Danmark har en kvinde ret til at få en abort inden slutningen af 12. graviditetsuge. Det er kvinden, der selv bestemmer, om hun vil have en abort. Kvinden skal altså ikke have en tilladelse fra barnets far for at få en abort. I de fleste forhold vil en abort være en beslutning, som kvinden og manden tager sammen.

Hvis en kvinde ønsker en abort, skal hun kontakte sin læge eller et sygehus. Hvis kvinden er under 18 år, skal hun have tilladelse fra sine forældre. I særlige tilfælde kan hun søge om abort uden denne tilladelse.

Børn og unges rettigheder

Børn og unge har ligesom voksne rettigheder. Børn har generelt ret til at sige deres mening om forhold, der handler om deres eget liv.
Hvis deres forældre skal skilles, har børn fx ret til at give udtryk for, om de vil bo hos deres far eller mor. Der er også regler for, hvordan børn og unge skal behandles.

Nogle af de vigtigste regler er:

•Det er forbudt at slå børn
•Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden for hjemmet
•Det er forbudt at have sex med unge under 15 år
•Børn under 15 år kan ikke straffes
•Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl og vin
•Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter.
De fleste unge, der bor hjemme, aftaler med deres forældre, hvilke regler der skal gælde for dem hjemmet. Det kan fx være regler om, hvornår de skal være hjemme, om de må gå til fester, og om de må overnatte uden for hjemmet. Mange unge – både piger og drenge – mødes i fritiden på caféer og diskoteker eller holder private fester. Der kan være meget forskellige holdninger til, hvilke regler der skal gælde i forskellige familier. På forældremøder i børnenes skole kan man aftale nogle fælles regler for børnene, når de er sammen til fx fælles fester. Mange unge flytter hjemmefra, når de er 18-20 år, for at bo alene, sammen med en kæreste eller sammen med andre unge.

De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder bl.a., at de har stemmeret, at de kan tage kørekort, låne penge i banken, og at de har ansvar for sig selv. Når man er 18 år, kan man også begynde at få SU (Statens Uddannelsesstøtte), hvis man går på en uddannelse, hvor man har ret til at få SU.

Selv om det er forbudt at slå børn og unge eller at have seksuel omgang med børn, sker det indimellem, at et barn bliver udsat for vold eller for seksuelle overgreb. Hvis man har viden om vold eller andre overgreb mod børn og unge under 18 år, har man pligt til at kontakte kommunen og anmelde det. Kommunen skal så undersøge sagen og hjælpe barnet.