Forberedelse til medborgerskabsprøven (2018)

Danmark og EU

Danmark er medlem af adskillige internationale organisationer. På den måde har Danmark indflydelse på verden uden for Danmark. Samtidig har beslutninger, der tages i de internationale organisationer, indflydelse på rammerne for det danske samfund. Størst indflydelse har EU – Den Europæiske Union.

Danmark har været medlem af EU (Den Europæiske Union) siden 1973. Det hed dengang EF (De Europæiske Fællesskaber). Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere og flere områder. Og EU har i dag indflydelse på store dele af lovgivningen i de lande, der er medlem af EU.

Medlemslandene samarbejder bl.a. om miljø, forbrugerspørgsmål og fri handel mellem landene. Nogle EU-lande har fælles valuta – euroen. Danmark er ikke med i den fælles valuta, men har valgt at beholde den danske valuta (kronen).
Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet, som er en vigtig institution i EU. Man skal være statsborger i et EU-land for at kunne stemme til Europa-Parlamentet.

EU – Den Europæiske Union

Danmark er medlem af EU. EU er et økonomisk, politisk og retligt samarbejde mellem 28 europæiske lande. EU’s hovedkvarter er i Bruxelles i Belgien.
Det europæiske samarbejde startede i 1952 med oprettelsen af det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Til at begynde med var der seks vesteuropæiske lande i samarbejdet.

Blandt de seks lande var Tyskland og Frankrig, som havde været i krig med hinanden under 2. verdenskrig (1939-1945). Formålet med samarbejdet var at skabe varig fred i Europa ved at knytte landene sammen. Man begyndte med det økonomiske samarbejde, men i dag omfatter EU også samarbejde på politiske og retlige områder. Danmark blev medlem af EU, eller EF, som det hed dengang, i 1973. Det skete efter en folkeafstemning, hvor danskerne skulle stemme ja eller nej til, om Danmark skulle være medlem. Dengang var der ligesom nu både modstandere og tilhængere af medlemskabet i befolkningen. I Folketinget har der altid været flere tilhængere af EU, end der har været modstandere.
Det indre marked

EU forsøger at skabe et fælles marked for handel på de flest mulige områder. Formålet med det indre marked er blandt andet, at virksomheder i EU frit kan sælge deres produkter i alle EU-lande. Det betyder blandt andet,

•at det enkelte medlemsland som udgangspunkt ikke kan forbyde virksomheder fra andre medlemslande at sælge deres produkter i landet
•at det enkelte medlemsland normalt ikke kan kræve, at virksomheder fra andre medlemslande skal betale særlige afgifter for at sælge deres varer i landet.
Det indre marked gør det derfor lettere at handle mellem medlemslandene, og det øger handlen og den økonomiske vækst. Det indre marked gælder også for arbejdskraft. Det betyder blandt andet,
•at en borger fra ét EU-land normalt har ret til at arbejde i et andet EU-land
•at en borger fra ét EU-land, der arbejder i et andet EU-land, fx Tyskland, i stort omfang har de samme rettigheder som tyske borgere. Det gælder bl.a. ret til lægehjælp.
EU’s indflydelse på dansk politik
EU har i årenes løb fået mere og mere indflydelse på medlemslandenes politik. Fx har EU stor indflydelse på den økonomiske politik i Danmark. Det betyder bl.a., at EU har sat grænser for, hvor store underskud der kan være på det danske statsbudget.
EU har også stor indflydelse på mange andre områder som fx landbrugspolitik og miljøpolitik. Men Danmark har også stor indflydelse på EU’s politik. Danske ministre og embedsmænd deltager i de møder i EU, hvor EU’s politikker og lovgivning fastlægges.
De danske forbehold
I 1992 var der en folkeafstemning i Danmark om en ny EU-traktat (Maastricht-traktaten), der skulle give EU mere indflydelse på medlemslandenes forhold.
Danskerne skulle blandt andet stemme ja eller nej til, om Danmark skulle være med i et tættere økonomisk samarbejde med de andre EU-lande, og om man skulle have en fælles valuta. Et flertal stemte nej til den nye EU-traktat.
De andre EU-lande sagde ja til den nye EU-traktat. Den danske regering besluttede derfor at forhandle med de andre EU-lande om at få nogle danske undtagelser. Det betød, at Danmark fik nogle forbehold, det vil sige nogle områder, hvor Danmark ikke er med i EU-landenes samarbejde.

Danmarks forbehold handler blandt andet om:

• Den fælles valuta, euroen. Dette forbehold betyder, at Danmark ikke har euroen som valuta
• Militært samarbejde. Dette forbehold betyder, at Danmark ikke deltager i militære operationer, som er en del af EU-samarbejdet
• Retligt samarbejde. Dette forbehold betyder, at Danmark ikke deltager i det fælles EU- samarbejde om fx nye fælles EU-regler om politi, strafferet, asyl, indvandring, skilsmisser og forældremyndighed.

Danmark kan selv bestemme, om man vil afskaffe et eller flere af forbeholdene. Forbeholdene vil kunne fjernes efter en ny folkeafstemning, hvor den danske befolkning stemmer for at afskaffe dem. Det følger af traktaterne, at Danmark har ret til at ændre sit retsforbehold til en tilvalgsordning. Dette vil også skulle ske ved en folkeafstemning.

Valuta

De danske forbehold betyder som nævnt, at Danmark ikke har euroen som valuta, men den danske krone. Nogle andre lande inden for EU har også deres egen valuta, fx Sverige og Storbritannien. De fleste EU-lande har dog indført euroen som valuta.

EU’s vigtigste institutioner

EU’s vigtigste institutioner er:

•Det Europæiske Råd
•Europa-Kommissionen
•Ministerrådet
•Europa-Parlamentet
•EU-Domstolen
EU’s overordnede politiske retningslinjer vedtages i Det Europæiske Råd. Det er medlemslandenes stats- og regeringschefer, Det Europæiske Råds formand og Kommissionens formand, der deltager i Det Europæiske Råds møder.
Når EU skal have ny lovgivning, sker det i et samarbejde mellem:
•Europa-Kommissionen, der kommer med forslag til ny lovgivning i EU, og
•Ministerrådet og Europa-Parlamentet, som forhandler og vedtager lovgivningen 
På enkelte områder vedtager Ministerrådet dog ny lovgivning uden Europa-Parlamentet.

Europa-Kommissionen er delt op i forskellige politiske områder – fx miljø, økonomi og landbrug. Hvert område ledes af en kommissær, og hvert land i EU har en EU-kommissær. Kommissærerne fungerer ikke som repræsentanter for det land, de kommer fra, og de skal arbejde uafhængigt af deres eget lands interesser. Europa-Kommissionens rolle er blandt andet at komme med forslag til ny lovgivning i EU. Kommissionen kontrollerer også, om EU-landene overholder lovgivning, som EU har vedtaget.

Ministerrådet består af repræsentanter for alle medlemslandenes regeringer. Når der er møde i Ministerrådet, deltager medlemslandenes ministre for det pågældende område. Fx deltager miljøministrene fra alle EU-lande i Ministerrådets møder om miljøpolitik.

Ministerrådets opgave er især at behandle de forslag til ny lovgivning, som Europa- Kommissionen kommer med. Det sker oftest i samarbejde med Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet er en folkevalgt forsamling. Europa-Parlamentet er på de fleste områder sammen med Ministerrådet med til at behandle og vedtage de forslag til ny lovgivning i EU, som Europa-Kommissionen fremsætter.
Alle statsborgere i EU, der har ret til at stemme, er med til at vælge, hvem der skal være medlem af Europa-Parlamentet.
Parlamentet har i alt 751 medlemmer. Hvert land har et antal pladser, der afspejler landets indbyggertal. Danmark har 13 medlemmer i Europa- Parlamentet, mens store lande som Polen og Tyskland har et større antal medlemmer.

Der er valg til Europa-Parlamentet hvert femte år. Mange af de politiske partier, som kendes fra Folketinget, opstiller kandidater til valget.
I Danmark opstiller desuden ”Folkebevægelsen mod EU”, som for tiden har ét medlem af Europa- Parlamentet.

Der er typisk en lavere deltagelse ved valg til Europa-Parlamentet end ved valg til Folketinget. Stemmeprocenten i Danmark ved valget til Europa- Parlamentet i 2014 var lidt over 56 %.

Ved valget til Folketinget i 2015 var stemmeprocenten næsten 86 %.
I Europa-Parlamentet sidder medlemmerne ikke efter nationalitet, men i politiske grupper. De danske medlemmer danner altså ikke en særlig dansk gruppe, men er hver især medlemmer af Europa- Parlamentets forskellige politiske grupper.

EU har desuden en domstol: EU-Domstolen. Den har omfattende rettigheder både til at tolke EU’s traktat og til at tage stilling i retssager, der angår EU’s regler. Domstolen har haft stor betydning for den praktiske udformning af EU-samarbejdet.