Forberedelse til medborgerskabsprøven (2018)

Danmark, norden og verden

Danmark er medlem af adskillige internationale organisationer. På den måde har Danmark indflydelse på verden uden for Danmark. Samtidig har beslutninger, der tages i de internationale organisationer, indflydelse på rammerne for det danske samfund.

Danmark og Norden

Norden omfatter landene Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Danmark samarbejder med de andre nordiske lande. Der samarbejdes bl.a. på det retlige, det kulturelle, det sociale og det økonomiske område. Det nordiske samarbejde foregår bl.a. i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Europarådet er en selvstændig organisation, der består af 47 europæiske lande. Danmark har været medlem fra starten i 1949. Europarådet har bl.a. vedtaget Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den indeholder en række grundlæggende rettigheder, som i et vist omfang svarer til de rettigheder, man kender fra den danske grundlov, fx ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Den indeholder også andre rettigheder, fx forbud mod tortur og ret til retfærdig rettergang.

Der er også oprettet en særlig domstol – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – som skal sikre, at konventionen overholdes. Som borger kan man klage til denne domstol, hvis man mener, at rettighederne i konventionen er krænket.
Man skal have benyttet sig af de muligheder for at klage og anke, som findes i det enkelte land, før man kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

FN – De Forenede Nationer

FN blev grundlagt i 1945, kort efter afslutningen på 2. verdenskrig. Danmark har været medlem fra begyndelsen. FN er en sammenslutning af næsten alle stater i verden, i alt omkring 200. FN’s formål er at skabe fred og udvikling i verden. FN arbejder bl.a. for at hjælpe ved store katastrofer (fx sult og naturkatastrofer). FN forsøger også at hjælpe i kampen mod analfabetisme og sygdomme.

FN arbejder desuden med at fremme menneskerettigheder i alle lande i verden. Det gælder fx religionsfrihed og ytringsfrihed samt forbud mod tortur og diskrimination. Det er rettigheder, der i et vist omfang
svarer til rettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Rettighederne omfatter også etniske, religiøse og sproglige minoriteters ret til at have deres egen kultur, til at praktisere deres egen religion og til at bruge deres eget sprog.

Hvert år mødes politikerne fra medlemslandene til FN’s generalforsamling for at diskutere fælles politiske emner. Alle lande kan foreslå politiske emner, som skal diskuteres. Det kan være emner, der handler om militære konflikter eller miljøproblemer. Det kan også være emner, der handler om, hvordan man kan forbedre forholdene for bestemte grupper i samfundet som fx kvinder og børn.

FN’s sikkerhedsråd

FN har et sikkerhedsråd. FN’s sikkerhedsråd spiller en stor rolle for arbejdet for fred i verden. Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA har en fast plads i sikkerhedsrådet. Andre lande har plads i sikkerhedsrådet i kortere perioder. Danmark har flere gange været medlem af FN’s sikkerhedsråd.

Sikkerhedsrådet har ansvar for at opretholde international fred og orden. FN’s sikkerhedsråd kan fx bede medlemslandene om at ændre noget i deres politik, fx over for bestemte befolkningsgrupper. Sikkerhedsrådet kan også indføre økonomiske eller militære sanktioner mod et land, som fx undertrykker befolkningsgrupper i landet, producerer ulovlige våben eller angriber andre lande. Sikkerhedsrådet kan også bruge militær magt, hvis det mener, at et bestemt land er en trussel mod international sikkerhed.

FN har somme tider svært ved at handle, fordi medlemmerne af sikkerhedsrådet ikke kan blive enige. De faste medlemmer af sikkerhedsrådet kan nedlægge veto. Hvis der er nedlagt et veto i sikkerhedsrådet i forhold til et bestemt spørgsmål, kan sikkerhedsrådet ikke beslutte noget på dette punkt. Men hvis alle medlemmerne af sikkerhedsrådet fx beslutter at iværksætte sanktioner mod et land, er alle FN’s medlemslande forpligtet til at deltage i sanktionerne.

NATO

NATO er en organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde mellem en række europæiske lande, USA, Canada og Tyrkiet. NATO startede i 1949 som en sammenslutning af vestlige lande omkring Atlanterhavet, bl.a. USA, Canada, England og Frankrig. Danmark var med blandt de første 12 medlemmer
i 1949. Senere er en række lande kommet til, både lande omkring Middelhavet (Tyrkiet og Grækenland) og i Østeuropa (bl.a. Rumænien, de baltiske lande og Kroatien). NATO har i dag 28 medlemmer.

Grundprincippet i NATO er, at et angreb på ét af medlemslandene ses som et angreb på alle NATO- medlemmerne. Fx besluttede NATO, at terrorangrebet i New York i USA den 11. september 2001 var et angreb ikke alene på USA, men på alle landene i alliancen.
I 1990’erne udvidede NATO-landene deres opgaver. Man ville nu også tage sig af at skabe fred og udføre humanitære aktioner. På den baggrund gik NATO- landene i 1999 ind i konflikten i det tidligere Jugoslavien med militære aktioner mod Serbien og Montenegro.

Internationalt udviklingssamarbejde
Danmark giver hvert år økonomisk støtte til udviklingslande. Det kalder man for udviklingsbistand. Der er stor enighed i Folketinget om, at man skal hjælpe de fattigste lande i Verden. Danmark er et af de lande i verden, der betaler mest i udviklingsbistand i forhold til befolkningens størrelse. Bistanden i 2016 var 0,71 % af den såkaldte bruttonationalindkomst (BNI).
Danmarks udviklingsbistand har som mål at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling i verdens fattigste lande. Bistanden gives blandt andet til udviklingsaktiviteter, der gennemføres i samarbejde med myndighederne i udviklingslandene. Danmark kan også gennemføre udviklingsaktiviteter og humanitær bistand sammen med internationale organisationer og private hjælpeorganisationer, fx Folkekirkens Nødhjælp eller Røde Kors.